Royal Metal Fest får igen i år besøg af Mr. Whisky himself, SMWS ambassadør Tonny Nielsen!

Han har med stor succes besøgt Royal Metal Fest to gange før, og hans gæster plejer ikke at gå helt lige, når først han er færdig med dem. Som han selv siger: “Jeg har haft æren at lave whiskysmagninger for Metalfolket to gange før og jeg har prøvet at snige andre whisky’s end det røgede ind, men forgæves! Metal folket vil RØØØG og de vil ha’ MASSER af det! Så nu laver vi den ultimative røgdykkersmagning!”

Lørdag den 9. april går vi totalt ombord i Islay og det bliver ondt med ondt på!!!
Vi tager en dram fra hver af de 8 destillerier:
• Ardbeg
• Bowmore
• Bunnahabhain
• Bruichladdich
• Caol Ila
• Kilchoman
• Laphroaig
• Lagavulin

Der bliver ikke serveret noget nedvandet pis, udelukkende CASK STRENGTH whisky, så tøsedrengene kan godt blive hjemme!!!
De 8 whisky’s bli’r krydret med lidt anekdoter og fakta om destillerierne og det kan godt være det er noget vrøvl, men i kan ikke huske en bjælde bagefter alligevel.

Smagningen starter kl. 13.00 og tilmelding foregår ved Mobilepay overførsel af sølle 350 kr. til Tonny Nielsen på 4056 5659 senest den 8. april.

…fordi vi elsker whisky!

Dato

9. april 2016 - 9. april 2016

Tidspunkt

13:00 PM - 15:00 PM

Sted