Clients spiller blackened death, men trækker også på blandt andet grind og ambient, hvor de blandt andet fremhæver Anaal Nathrakh, Enslaved og Behemoth som inspirationskilder. De fem københavnske herrer udgav i 2020 albummet ‘A Callous Heart Rejects’; et album, som bandet helt sikkert brænder for at komme ud at spille, når de lægger vejen forbi Royal Metal Fest.

Bandet der så dagens lys og nattens mørke for første gang i 2019, har haft stor succes med de første single-udgivelser. Således fik deres første nummer ‘Moth’ kæmpestore rosende ord med sig på vejen i september, da “Sort Søndag” og “Den Tunge Time” fremhævede nummeret. Og på kun tre uger, blev ‘A Thousand Punctured Veins’, som blev udgivet i december 2019, afspillet intet mindre end 10.000 gange på Spotify.