Cult of Lilith (IS)

Fredag

Helt fra mørke og mystiske Island finder vi fremadstormende Cult of Lilith, som i 2021 vil lægge vejen forbi Royal Metal Fest. Der masser af storslåede melodier, og fuld smæk på tekniske lækkerier, når Islændingene byder op til en vaskeægte omgang nordisk prygl.

Cult of Lilith udgav sidste år deres debutalbum ‘Mara’, hvilket for alvor gjorde den internationale metalscene opmærksom på deres eksistens. Scream Blast Repeat kårede albummet til årets debutalbum. ‘Mara’ er en fuldstændig kompromisløs plade, som formår at fusionere jazz, blues, flamenco, melodisk døds- og ekstremmetal i en grandios og eksplosiv cocktail, som kan selv få den mest ømnakket metalfan til flexe nakkemusklerne på ny.

Efter at have optrådt med bl.a. Psycroptic og Defeated Sanity, og have erobret Island, krydser kultet nu det nordlige atlanterhav for nedlægge resten af norden, og hvorfor ikke starte med Aarhus og RMF? Vi er helt sikre på, at efter et besøg i Aarhus, så vil kultet have erhvervet mange nye medlemmer.

Event List