Med hjemmebanefordel, årevis af international erfaring, og den der lyd, der får dig til bare at ha’ det rigtig rart indeni:

Verdens bedste gode gamle ’Dukes of Thrash and Death’, Aarhus’ helt egen Hatesphere, melder klar til at vælte RMF 2020 med deres medrivende dødsthrash og en træfsikker serie af feststarterhits!

Hatesphere er altid god for en seriøs omgang gennemarbejdet og topprofessionel velkomponeret musikalsk underholdning, og for at sætte så smæk på, at det nok ikke kan undgås, at der kommer et par walls of death – eller ti.