Et hjemsøgt trommesæt, en duft af Mexico og en heftig romance mellem Mariachi punk og psychobilly. Du tænker sikkert, at der er en yderst besynderlig blanding. Men du skal ikke længere end til København for at finde svaret på, hvordan det hænger sammen. Hola Ghost, ”Copenhagen Gringos” om man vil, har siden kreationen af soundtracket til Gris Grimblys’ film ”Cannibal Flesh Riot” i 2007, flirtet med den verden, som mange af os nok bedst kender fra Disney-Pixar filmen ”Coco”. Med sombreros, trompeter og corpse paint ala de dødes dag, indtager Hola Ghost enhver scene med deres spektakulære entourage. De har turneret rundt i Europa, USA og Sydamerika og er nu klar til at spille op til en helt ekstraordinær dans på Royal Metal Fest. Så kære muchachas y muchachos, kridt venligst danseskoene!