Ihsahn (NO)

Lørdag

Progressiv black

Hvad gør man, når man er ved at sprænges af for mange gode ideer? For enmandshæren Vegard Sverre Tveitan bag Ihsahn er svaret enkelt: Man får dem udført, en efter en.

Fælles for Vegards arbejde er, at versioner af black metal er omdrejningspunktet, hvilket er tydeligt, men det bliver blandet med prog, rock, avantgarde jazz og meget andet. Nogle af lydene på seneste værk, Ámr, er sågar inspireret af dybe baslyde fra hiphop, ligesom analoge synthesizere, som også er blevet brugt i de tidlige Emperor-dage, har været i spil.

Der bliver med andre ord eksperimenteret ekstremt meget med forskellige lydunivers og atmosfærer, hvilket underbygger hans ry som en af black metallens mest kreative kræfter.

Alle Vegards solo-albums har det tilfælles, at fokus er på det samlede udtryk og kompositionerne, fremfor bare at være en samling sange. Der skal være konceptuel sammenhæng.

Ihsahn udgav 13. dec første single fra den kommende EP ‘Telemark’.

Event List