Persecutor

Lørdag - Radar

Trashmetal

Forestil jer tre tossede og meget energiske mænd akkompagneret af den danske Freddy Mercury i en tætsiddende lilla dragt med glimmer. Det er Persecutor vi snakker om. Bandet er en yderst velsmurt thrash-maskine med lige dele ironisk distance, professionalisme og indøvede optrædener som efterlader koncertgængere med en klar fornemmelse af, at det ikke blot er et band som kan skrive hårdtslående sange, men samtidig levere varen når det kommer til koncerterne. Persecutor kommer fra den hurtigt ekspanderende fængselsby Horsens, hvor de må siges at have noget at leve op til med kæmperne Pretty Maids in mente. De udgav i 2019 debutpladen ”Rebirth” som fik 8/10 kranier hos HeavymetalDK; et album som er blevet fulgt op af de to singler ”Cannibal Island” og ”The Blitz”. Forventningens press ånder efterhånden bandet meget kraftigt i nakken. Men med deres fængslende image er Persecutor klar til at ekspandere hurtigere end byen vokser, og hurtigere end I kan nå at drikke jeres øl. Har I ikke set eller hørt Persecutor før, så bør og skal de opleves live, når de spiller op til en hårdtslående svingom i Aarhus!

Event List