Når man snakker om Norsk Black Metal kan man ikke komme uden om TAAKE! Bagkataloget tæller 7 albums – herunder Kong Vinter fra 2017 som den seneste – siden dannelsen i 1993.

Mere end to årtier senere holder TAAKE stadig liv i den originale Black Metal, omend med et friskt pust, uden at det bliver alt for moderne. Frontmanden Hoest er det eneste gennemgående medlem, og på det seneste udspil har han selv indspillet alle instrumenter og vokal.

TAAKE er koldt, så det fryser helt ind i hjertet på én, og ingen er hellige. Det er rendyrket Helnorsk Svartmetall fra Bergen! Vi ser frem til en kold aften i selskab med Hoest og co.!