Værd at vide – RMF’18

Værd at vide om Royal Metal Fest 2018

Billetter:

Har du købt billet i forsalg, så kan du indløse den til et armbånd i billetlugen på Voxhall. De kan købes lige her: https://fondenvoxhall.dk/koncerter/royal-metal-fest-2018-partout/
I billetlugen kan man også købe billetter hvis man ikke lige har fået gjort det hjemmefra.

 

Åbningstider:

Når dørene åbner vil festen starte på Atlas begge dage, men billetsalget på Voxhall er åbent, så man kan købe billet i døren og se det første band. Om fredagen lukker Voxhall ned umiddelbart efter aftenens sidste koncert, og festen slutter på Atlas kl. 02:00 hvor der vil køre en ”Guilty Pleasures Playlist” med en masse gamle hits, som man måske ikke vil stå ved er ganske fede.
Om lørdagen lukker begge spillesteder umiddelbart efter sidste band, og vi opfordrer til at tage på Escobar, hvor du med RMF-armbånd kan få fadøl til 25kr hele weekenden!

Se spilleplanen lige her!

 

Kapacitet:

Der er på Voxhall plads til 700 gæster og på Atlas er der plads til 300. Det betyder, at hvis du vil være sikker på at se et band på Atlas, så er det en fordel at komme i god tid, da der bliver lukket når der er fyldt.

 

Garderobe:

Skal du af med overtøjet? Så kan du komme af med jakken i garderoben på Voxhall mod et mindre beløb.

 

Whiskysmagning:

RMFs egen whiskyconnoisseur, Tonny Nielsen, svinger forbi med sit røgshow af en whiskysmagning!
Herlighederne starter lørdag kl. 13:00, og koster den nette sum af 350 kr. – Læs mere her!

 

Merchandise på RMF’18

Vores gode samarbejdspartner Merch City står for salg af merchandise på Royal Metal Fest 2018. I boden kan man købe merchandise fra de optrædende bands og officielt festival-merchandise. Man kan betale med kreditkort, MobilePay og gode gamle kontanter. Så bliver det vidst ikke nemmere!

 

Hvad kan man spise på festivalen?

Traditionen tro kommer den Rullende Pølsemand og serverer sine yderst mættende hotdogs! Han plejer at diske op med et solidt udvalg, så man kan få stillet sulten på forskellige måder.
Hvis man trænger til noget andet end skinkekutterens udvalg, så kan man få tapas hos Pica Pica, og de altid gode burgere hos Byens Burger.

 

Hvad skal vi drikke på Royal Metal Fest?

Der vil være en fast pris på 25kr for en dåseøl fra Tuborg! Udvalget består meget simpelt af Gyldne Damer og RÅ. Derudover så er der selvfølgelig det sædvanligt solide udvalg i barerne på Voxhall og Atlas.
Hvis man mangler et skud energi, så sælges der Monster Energy, som også koster 25kr.

Er det et par skarpe du er ude efter, så kan der erhverves Arnbitter, Fernet Branca og Fernet Menta til 20kr – eller 3 for en flad 50’er.

 

Hvad skal man lave når man skal hvile ørene?

Når musikken spiller på Voxhall kan man hænge ud på Atlas, og når musikken spiller på Atlas kan man hænge ud på Voxhall.
På Voxhall kan man slænge sig i Den Tunge Lounge, som vil spille tematiske sets, som spiller noget andet end det der spiller på scenen. Så er bandet på scenen ikke lige dig, så kan man fortrække sig til modsatte spillested, og få noget andet at lytte til.
Her vil der også være en talk om ”Dungeon Synth – Blackmetallens ultranørdede fætter” og et liveinterview med Crocell.

 

Lørdagslodtrækning:

Det kan betale sig at komme ud af fjerene! Lørdag mellem 13:30 og 14:00 kan du få et lod, og være med i lodtrækningen om fede præmier fra Copenhell, HI-FI Klubben og officielt RMF-merchandise! Udtrækningen sker umiddelbart efter koncerten med første band på Atlas.