Første navne der kan præsenteres er den amerikanske black metal-duo Inquisition! Selvom de kun er to i bandet, så er de kendt for at blæse folk baglæns når den voldsomme black metal rammer publikum. Duo’en startede i 1989 i Colombia, men rykkede i 1996 tilbage til medlemmernes hjemland, U.S.A, efter udgivelsen af tre demooptagelser. Her blev debutpladen lavet i 1998, og siden dengang er det blevet til i alt syv fuldlængde plader. Deres seneste udgivelse ’Bloodshed Across The Empyrian Altar Beyond The Celestial Zenith’ udkom i august 2016, og har høstet rigtig gode anmeldelser verden over. Vi glæder os til et voldsomt black metal show!