Som Herakles fra den græske mytologi, har The Arcane Order kæmpet ufortrødent siden debutudgivelsen i 2006. Bandet er en dansk supergruppe bestående af medlemmer fra Møl, Hatesphere og Soilwork. Og det er derfor med stor fortjeneste, at de med deres nye konstellation (Kim Song Sternkopf fra Møl og Bastian Thusgaard fra Soilwork) kan kaste deres fjerde album på gaden, når det udgives d. 1. april 2022. Det bliver derfor et brag en fest, pakket til randen med energi og spilleglæde, når The Arcane Order går på scenen i Aarhus for at præsentere dele af deres nyeste værk; et værk med en monumental lyd af progressiv og black metal. Kom og dans med og vis gutterne hvor meget vi har savnet deres tilstedeværelse i dansk metal!