Lamentari står i de mørke og dybe katakomber og banker på døren til de største danske scener, og har med deres debut EP ”Missa Pro Defunctis” sat sig selv i scene til nogle meget spændende og lovende kommende år. Med rødder i, og inspiration fra, komponister såsom Stravinsky, Rachmaninov, Holst og bands som Behemoth, Dark Fortress, og Yngwie Malmsteen, har Lamentari fundet en lyd, som for kendere af symfonisk black metal, minder meget om norske Dimmu Borgir.
Lamentari har i den grad skabt et mesterværk, indspillet med bl.a. strygere og messingblæsere, og står klar til at blæse Royal Metal Fest bagover med et brag af et show, når de går på scenen til april!